define('DISALLOW_FILE_EDIT', true); define('DISALLOW_FILE_MODS', true); Kejserhatte på sød kartoffelpuré, cashewcreme og dildpakoras • Chakula
  • Home
  • Anretninger
  • Kejserhatte på sød kartoffelpuré, cashewcreme og dildpakoras

Kejserhatte på sød kartoffelpuré, cashewcreme og dildpakoras
kejserhatte stegt som kammuslinger

0 0
Kejserhatte på sød kartoffelpuré, cashewcreme og dildpakoras

Share it on your social network:

Or you can just copy and share this url

Ingredients

Adjust Servings:
Kejserhatte
3 kejserhatte Kejserhatte er dyre, så du kan sagtens lave retten med 1 svamp pr. person)
2 spsk hvidvinseddike
kogende vand
olivenolie
salt
friskkværnet sort peber
Sød kartoffelpuré
500 g. søde kartofler
1 spsk. olivenolie
salt
friskkværnet sort peber
Cashewcreme
100 g. cashewnødder
300 ml vand
1 skalotteløg
2 fed hvidløg
1 tsk. hvidvinseddike
dildpakoras
200 ml. kikærtemel
200 ml. vand
1 tsk. tørret dild
0,5 tsk salt
friskkværnet sort peber
olie til fritering

Bookmark this recipe

You need to login or register to bookmark/favorite this content.

Features:
  • Glutenfri
  • Vegansk
Cuisine:

    De flotte kejserhatte er ikke altid lette at få fat på, så når man ser dem, gælder det om at slå til.

    • 2 timer
    • Serves 2
    • Medium

    Ingredients

    • Kejserhatte

    • Sød kartoffelpuré

    • Cashewcreme

    • dildpakoras

    Directions

    Share

    Kejserhatte

    Endnu en gang får svampene lov til at få hovedrollen her på Chakula. De flotte kejserhatte er ikke altid lette at få fat på, så når man ser dem, gælder det om at slå til. Jeg har set mange eksperimentere med at bruge kejserhatte som kammuslinger, og det er faktisk også den retning, jeg ønskede at gå med denne ret. Men i stedet for at bruge dem på en let salat eller i en pastaret, ville jeg gerne bruge dem i en mættende hovedret.

    kejserhatte veganske kammuslinger

    Normalt gør jeg alt, hvad jeg kan, for, at svampe bliver udsat for så lidt vand, som overhovedet muligt. Jeg skyller kun champignoner, hvis jeg er doven, og de bliver tørret grundigt igen lige bagefter. Så da jeg læste mig frem til, at kejserhattens stok skulle overhældes med kogende vand og stå der i to timer, blev jeg en smule nervøs. Der var der dog ingen grund til. Marinaden blødgør svampen indeni, mens ydersiden stadig bliver fast og lysebrun ved stegning. Jeg brugte her 3 kejserhatte og kom af med 58 kroner. Du kan sagtens nøjes med to, hvis du vil holde prisen lidt nede. Men så længe kuvertprisen svarer til, hvad en pizza nede fra hjørnet koster, synes jeg ikke, det er slemt.

    Puré af søde kartofler

    Puréen er lavet på søde kartofler, men de kan fint erstattes af eksempelvis knoldselleri eller pastinakker. Det vil muligvis gøre retten en anelse tungere.

    Cashewcreme

    Når du først har lavet cashewcremen en gang, vil du formentligt gå i gang med at eksperimentere med at bruge den i andre sammenhænge. Den er så lynhurtig at lave, og cashewnødderne behøver ikke en gang ligge i blød. Jeg forestiller mig for eksempel, at den kunne gøre det rigtig godt som bechamelsauce i lasagne, hvis den smages til med lidt muskatnød.

    Pakoras

    Endelig er der de sprøde pakoras. Oprindeligt er pakoras en indisk snak, som serveres som forret, appetizer eller som en eftermiddagsnack til en kop chai. Her sørger de for at give et sprødt modsvar til den ellers bløde ret. Det fungerer rigtig godt. Normalt krydres de med spidskommen, stødt koriander og chili. Her er disse krydderier skiftet ud med tørret dild. Du kan sagtens bruge frisk dild i stedet. Brug ca. en spiseskefuld.

    Velbekomme!



    (Denne opskrift er læst 272 gange i alt, 7 gange i dag)

    Steps

    1
    Done
    2 timer

    Mariner kejserhattene

    Skær toppen og eventuelt bunden af kejserhattene, så du kun har den lige stilk tilbage. Gem resten af svampen. Skær svampene i ca. 2 cm medaljoner, eller så det passer med antallet af spisende.
    Put svampene i en skål, og dæk med kogende vand. Tilsæt hvidvinseddike, og læg en underkop eller lignende over, så svampene bliver holdt dækket af marinaden. Lad stilkene trække i 1 - 2 timer, til de skal bruges.

    2
    Done
    45 min

    Bag de søde kartofler

    Tænd ovnen på 200 grader. Prik et par huller i de søde kartofler, så de ikke eksploderer. Bag kartoflerne i ca. 45 minutter, til en urtekniv let kan stikkes igennem.

    3
    Done

    Dej til pakoras

    Bland kikærtemel, vand, dild, salt og peber i en skål. Pisk grundigt, så der ikke er klumper. Lad dejen stå at trække, mens du laver cashewcremen.

    4
    Done

    Cashewcreme

    Put cashewnødder, vand, skalotteløg og hvidløg i en blender. Blend grundigt ved høj hastighed, til cremen er helt blød og flydende. Du skal muligvis stoppe og skrabe ned fra kanterne en gang i mellem. Giv eventuelt blenderen en pause ind i mellem.

    5
    Done

    Overfør cashewcremen til en kasserolle, og varm den op ved svag - middel varme under grundig omrøring. Cremen koger en del ind og bliver dejlig cremet. Det tager ca. 5 minutter. Smag til med hvidvinseeddike og hold cremen varm, men sørg for, at den ikke længere koger.

    6
    Done

    Steg pakoras

    Skær hattene fra kejserhattene i strimler.
    Opvarm en god mængde olie i en pande. Olien skal gå et par centimeter op ad siderne. For at tjekke om olien er klar, drypper du lidt dej ned. Hvis olien med det samme syder om dejen, er olien klar.
    Dyp svampene i dejen, og steg dem i olien, til de er gyldne og sprøde og har taget lidt farve. Hold dem varme i ovnen.

    7
    Done

    Sød kartoffelpure

    Skær kartoflerne over på langs, og put kødet ned i en skål. Tilsæt olivenolie, og pisk til en cremet pure. Det gør ikke noget, at den har en smule struktur. Vild du have puréen helt glat, kan du bruge en stavblender. Smag til med salt og peber, og hold varmt.

    8
    Done

    Steg kejserhattene

    Tag kejserhattene op af marinaden, og dyp dem tørre med køkkenrulle. Opvarm lidt olivenolie på en pande, og steg dem et par minutter på hver side, til de er lysebrune i kanten.

    9
    Done

    Anretning og servering

    Inden anretning skal du tjekke og justere temperaturen, konsistensen og smagen på saucen. Den skal måske fortyndes lidt og smages til igen.
    Anret den søde kartoffelpuré midt på tallerkenen, og top med pakoras. Læg skefulde af cashewcreme rundt om, og anret kejserhattemedaljonerne herpå.
    Drys med finthakket persille.

    Jakob

    Jakob er blogger på chakula.dk og arbejder til daglig som folkeskolelærer.

    Vegansk banh mi med marinerede grøntsager og svampebacon
    previous
    Vegansk banh mi sandwich
    Vegansk banh mi med marinerede grøntsager og svampebacon
    previous
    Vegansk banh mi sandwich

    Add Your Comment